Sygdomsangst

Sygdomsangst

Oplevelsen for den lidende

Sygdomsangst eller hypokondri er en angstlidelse, hvor man frygter, at man er fysisk syg. Man føler f.eks. en hovedpine eller en smerte i maven, og pludselig tror man, at man har en svulst i hjernen eller lider af mavesår. Træthed i ledene kan opfattes som begyndende tegn på f.eks. gigt eller sclerose. Man kan også synes at ens lemmer er deforme og syge selvom andre forsikrer en om, at man ser ganske normal ud. Generelt er man hele tiden bange for, at være syg, og det fylder så meget i ens liv, at man kun i korte perioder føler sig forsikret om, at man er rask. Flere kvinder end mænd lider af sygdomsangst.

Reaktioner og videreudviklinger

Mennesker med sygdomsangst opsøger ofte lægen, for at få undersøgt, om de sygdomme de frygter er til stede. Når lægen afkræfter dette og siger at de er raske, kommer der ofte en kort periode, hvor den angste er beroliget. Man snart finder den angste nye ”tegn” på sygdommen, eller på en anden sygdom, og dette udløser angsten igen. Endnu en gang kan man gå til lægen, og endnu en gang kan lægen ikke finde nogen beviser på den sygdom, den angste frygter at have.

Personer med hypokondri har således ofte en historie med mange lægebesøg og eventuelle hospitalsindlæggelser, hvor de er blevet undersøgt for en lang række forskellige sygdomme, som aldrig er blevet fundet.

Mennesker med sygdomsangst er endelig ualmindeligt opmærksomme på de områder, hvor de frygter at være syge. De tænker f.eks. hele tiden på maven, hvis de frygter en kræftknude i tarmen. Dette kan være med til at forøge angsten. Jo mere man ”tjekker” og mærker efter, jo oftere får man en fornemmelse af, at der er noget galt i det område, man i forvejen var i tvivl om. På den måde kan man få sig selv bekræftet i sine angste tanker, og den konstante opmærksomhed på de specielle områder kan således være med til at forstærke angsten og opretholde lidelsen.

For at blive diagnosticeret med sygdomsangst skal man i Danmark blandt andet have frygtet en alvorlig, navngiven sygdom eller have været optaget af en deformitet i mindst seks måneder.

Sygdomsangst kan ligesom de andre angstlidelser lede til et misbrug af alkohol eller stoffer for at dulme angsten. Det kan ligeledes udvikle sig til depression. Sygdomsangst har også forbindelse til de andre angstlidelser, og opstår i nogle tilfælde selv som en videreudvikling af panikangst, som er beskrevet ovenfor.

Behandling

Sygdomsangst kan behandles både medicinsk og ved psykologisk terapi. Medicinsk kan antidepressiv medicin anvendes. Sygdomsangst kan dog også behandles effektivt uden medicin, igennem psykologisk terapi. Her fokuserer man ofte på at få indsigt i hvordan tankerne bag sygdomsfrygten fungerer. Man afdækker og klargør, hvordan de forskellige katastrofetanker om sygdom og opmærksomheden på de kropslige områder er med til at opretholde hinanden og spiller sammen med adfærden, f.eks. de mange lægebesøg. Mange har også brug for træning i, at holde op med at fokusere på de specielle områder i deres krop.

Sygdomsangst

 

Herberget.

At være menneske
er som at være et herberg.
Hver morgen ankommer en ny.

En glæde, en depression, en smålighed,
momenter af vågenhed kommer,
som en uventet gæst.

Byd dem alle velkommen
og bevært dem alle!
Selv hvis de er en flok sorger,
som med vold tømmer dit hus
for dets møbler,
skal du stadig behandle hver gæst med respekt.
Han rydder måske dit hus,
så der bliver plads til en ny glæde.

Den mørke tanke, skammen, ondskabsfuldheden,
mød dem leende i døren,
og inviter dem ind.

Vær taknemmelig for enhver, der kommer.
For hver enkelt er sendt
som en vejleder fra det inderste.

~Rumi~