behandlings metoder

Behandlingsmetoder

Jeg arbejder ud fra et eksistentialistisk menneskesyn - dvs. at vi hver især er ansvarlige for vores liv, for hvad vi gør og ikke gør. Jeg tror på at mennesket grundlæggende er godt og har en iboende stræben imod udvikling og selvaktualisering. Jeg mener dog også at mennesket kun kan mødes og forstås ud fra dets egen forståelse af sig selv og sin individuelle livsproces.

Som psykolog og terapeut arbejder jeg eklektisk, hvilket betyder at jeg låner og integrerer metoder og træk fra forskellige terapiformer. De metoder og interventioner jeg anvender begrundes i dine behov og jeg møder dig derfor der hvor du er og fokusere på den støtte som netop du har brug for. En af de terapiformer som jeg gør brug af er bl.a. kognitiv terapi. Kognitiv terapi er en af de mest videnskabeligt underbyggede metoder, og den er fundet meget effektiv ved mange lidelsestilstande som f.eks. depression og stress m.fl.

I kognitiv terapi forstås tanker som antagelser, der kan udforskes, afprøves og ændres. Enhver begivenhed eller situation kan tolkes på flere måder, hvoraf nogle tolkningsmåder er væsentligt mere hensigtsmæssige end andre. Det grundlæggende i den kognitive forståelse er, at de ”briller” som personen har på når denne betragter situationen, skaber bestemt adfærd, følelser og kropslige fornemmelser. I terapein arbejder vi sammen om at identificere og forstå problemerne med fokus på forbindelsen mellem tanker, følelser og adfærd.

Som supplement til terapien gør jeg også brug af hypnoterapi og NLP-terapi. Hypnoterapi og NLP-terapi kan gøre at du:

  • Skaber en positiv forandring i dit liv.
  • Får mere selvindsigt
  • Kommer din modløshed og tristhed til livs
  • Opnår bedre selvværd og selvtillid
  • Frigør dig selv fra dårlige vaner
  • Bliver bedre til at håndtere belastende og svære situationer eller relationer
  • Slipper af med en fobi eller skræk
  • Får bugt med din angst – f.eks. eksamensangst, angst for succes, sygdomsangst mm.

Behandlingsmetoder

 

Herberget.

At være menneske
er som at være et herberg.
Hver morgen ankommer en ny.

En glæde, en depression, en smålighed,
momenter af vågenhed kommer,
som en uventet gæst.

Byd dem alle velkommen
og bevært dem alle!
Selv hvis de er en flok sorger,
som med vold tømmer dit hus
for dets møbler,
skal du stadig behandle hver gæst med respekt.
Han rydder måske dit hus,
så der bliver plads til en ny glæde.

Den mørke tanke, skammen, ondskabsfuldheden,
mød dem leende i døren,
og inviter dem ind.

Vær taknemmelig for enhver, der kommer.
For hver enkelt er sendt
som en vejleder fra det inderste.

~Rumi~